Tarmmikrobiomet spiller en central rolle i såvel metaboliske som neurologiske tilstande. Analyse af den intestinale mikrobiota kan anvendes til at identificere potentielle ubalancer, herunder dysbiose, som kan være associeret med symptomer såsom abdominal oppustethed, irritabel tyktarm (IBS), stofskifteforstyrrelser og kronisk inflammation. Inden for integrativ behandling udgør præbiotika, probiotika, målrettet ernæringsvejledning og livsstilsinterventioner væsentlige komponenter.

Hos patienter med stofskifterelaterede tilstande, herunder insulinresistens, type 2‑diabetes og metabolisk syndrom, kan kliniske diætister udarbejde individualiserede behandlingsplaner, der kombinerer ernæringsterapi med nøje udvalgte mikro‑ og makronæringsstofsupplementer for at understøtte metabolisk homeostase. Fokus er at reducere inflammatoriske processer og forbedre insulinfølsomheden.

Ved behandling af neurologiske sygdomme, hvor tarm‑hjerne‑aksen inddrages, kan probiotika og ernæringsmæssige justeringer anvendes til at modulere neurotransmitterniveauer og dæmpe neuroinflammatoriske processer. Dette kan være relevant for patienter med kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi og neurodegenerative lidelser.

Ernæringsmæssige konsultationer kan omfatte laboratorieanalyser, individualiserede kostplaner samt rådgivning om livsstilsændringer med det formål at fremme optimal gastrointestinal funktion, optimere metabolisk homeostase og opnå varige helbredsforbedringer.

Hjernens funktion afhænger af en fin balance mellem ernæringsstatus, miljømæssige påvirkninger og organismens biologiske processer. Eksponering for toksiske metaller, oxidativ stress, inflammation samt mangel på essentielle næringsstoffer kan kompromittere neuronal ydeevne og mentalt velbefindende.

Kronisk eksponering for toksiske metaller inducerer neuroinflammation og mitokondriel dysfunktion, hvilket belaster neurale signaleringsveje og kan accelerere patogenesen ved neurologiske sygdomme. Endvidere viser forskning, at dysbalance i sporstofferne zink og kobber interfererer med neurotransmissionen og forværrer kognitive symptomer. Forhøjede kobberkoncentrationer er eksempelvis associeret med øget oxidativ stress og pro‑inflammatoriske processer hos personer med autisme, hvilket påvirker både kognitiv funktion og emotionel regulering.

Optimering af tilførslen af essentielle næringsstoffer, herunder vitaminer, mineraler og polyumættede fedtsyrer, understøtter neurotransmitteraktiviteten og dæmper neuroinflammation.

Ernærings- og miljømedicin undersøger hvordan ernæring og miljøfaktorer påvirker kroppens processer, helbred og sygdomsudvikling, hvordan næringsstoffer, miljøgifte og individuelle biokemiske faktorer kan have afgørende betydning for sundheden.

Ernæringsmedicin beskæftiger sig med kroppens behov for essentielle næringsstoffer som vitaminer, mineraler, aminosyrer og fedtsyrer. Ubalancer eller mangler kan føre til helbredsproblemer såsom kronisk træthed, neurologiske symptomer, hormonelle forstyrrelser og nedsat immunforsvar. Gennem målrettet kost, tilskud og laboratorieanalyser kan næringsstofmangler identificeres og korrigeres, så kroppens biologiske balancer styrkes, og sygdom forebygges.

Miljømedicin ser på, hvordan kemikalier, tungmetaller, skimmel, pesticider og andre miljøgifte kan belaste helbredet. Nogle personer er særligt sårbare over for miljøpåvirkninger på grund af genetiske forhold, begrænset evne til at afgifte eller længerevarende eksponering. Symptomerne kan spænde fra hovedpine, kronisk inflammation og neurologiske problemer til hudlidelser, allergiske reaktioner og autoimmune sygdomme. En individuel tilgang er afgørende, fordi kroppens kapacitet til at håndtere miljøbelastninger og ernæringsmæssige ubalancer varierer fra person til person.

Den diagnostiske proces i ernærings- og miljømedicin omfatter en grundig gennemgang af symptomer, sygehistorie og laboratorieundersøgelser. Specialiserede laboratorieprøver kan blandt andet kortlægge status på mikronæringsstoffer, tungmetalbelastning, tarmflora, fordøjelsesprocesser, inflammatoriske markører, oxidativ stress, afgiftningskapacitet og leverens tilstand. Ved at klarlægge biokemiske ubalancer og belastninger fra omgivelserne kan man tilrettelægge en målrettet behandling, der kan omfatte ernæringsterapi, livsstilsændringer og specifikke tilskud, som hjælper kroppen med at genoprette en mere hensigtsmæssig balance.

Denne tilgang er særligt relevant for patienter, der oplever træthedssyndrom, kognitive udfordringer, koncentrationsbesvær, ”hjernetåge”, autoimmune sygdomme, kronisk inflammation, allergier, fødevareintolerancer, hormonelle udsving, stofskiftesygdomme, neurologiske lidelser og psykiske symptomer.

Ernærings- og miljømedicin er videnskabeligt funderet og evidensbaseret, hvor nyeste viden inden for biokemi, metabolisme og toksikologi inddrages i vurderingen og behandlingen af komplekse helbredsproblemer. I stedet for kun at fokusere på symptomer rettes opmærksomheden mod underliggende årsager til ubalancer og sygdom.